Karlebo Skole kan tilbyde

Black tie galla Karlebo Skole Fastelavn Karlebo Skole med Kaspo Nytårskur tradition Karlebo Skole
  • En lærerstab som har et tæt og godt samarbejde om undervisningen og om den enkelte elev.
  • Et trygt indlæringsmiljø med et højt fagligt niveau.
  • Udeskole med aktiv udnyttelse af en beliggenhed midt i naturen og i nærheden af et landsbymiljø.
  • Tæt samarbejde med resten af Fredensborg Skole, så elever fra Karlebo eksempelvis har undervisning i faglokaler på Fredensborg Skole Benediktevej og deltager i fælles emneuger på tværs af hele Fredensborg Skole. Elever fra Fredensborg Skole Benediktevej køres også i bus til Udeskolen, så de får glæde af de unikke faciliteter dér.
  • Et højt informationsniveau. I augst måned udsendes årsplaner for klasserne, hvor de faglige og sociale mål for undervisningen beskrives og aktiviteter i klasserne omtales. 
  • Traditioner med musik og kreativitet- f.eks. den årlige gallakoncert og optræden ved de ugentlige morgensamlinger.
  • Et godt skolebibliotek/medielokale.
  • Meget engagerede forældre og en Forældreforening, der støtter skolens liv og udvikling og sørger for hyggelige arrangementer.
  • Hytteture - ofte som overnatning i det fri som en del af Udeskoleaktiviteterne - foruden forældrearrangerede ture og arrangementer.
  • Emneuger hvor hele skolen arbejder på tværs af klasserne.
  • Et udvidet samarbejde mellem skole og fritidsordning.

Traditioner har stor værdi i Karlebo

Hver klasse har sine traditioner omkring fødselsdage og højtider. Hen over året har skolen en lang række fælles traditioner, der skaber stærke bånd mellem elever, forældre, lærere og medarbejdere.

  • Morgensamling hver fredag klokken 8, hvor alle samles i gymnastiksalen til sang, meddelelser, fejring af ugens fødselsdage m.v. Forældre er velkomne.
  • Sommerfest med lege, fællesspisning og konkurrencer.
  • Motionsdag sidste skoledag før efterårsferien, hvor alle løber i de smukke omgivelser omkring Karlebo.
  • Juleklippeklistredag sidste fredag i november. Alle hjælper med at julepynte skolen. Forældreforeningen sørger for et stort juletræ til skolegården.
  • Julehjertekonkurrence med præmieuddeling sidste dag før juleferien.
  • Traditionel julefest med Luciasang, risengrød, juletræ m.m. Forældreforeningen er arrangør.
  • Juleafslutning og kirkegang den sidste skoledag før juleferien.
  • Nytårskur med nytårstaler, "champagne" og kransekage.
  • Fastelavnsfest arrangeret af Kaspo og Forældreforeningen.
  • Gækkebrevskonkurrence med præmieuddeling fredag før påskeferien.
  • Kyllingefest for kommende 0.-klassebørn i april før start i fritidshjemmet Kaspo d. 1. maj.
  • Gallakoncert i foråret, hvor de ældste klasser optræder.
  • Den elev, der leverer årets første bøgegren, sikrer is til sin klasse.
  • Afskedsmiddag for afgående klasses forældre og elever, der slutter skolegangen i Karlebo. Eleverne skriver navn og årstal på skolens store dug.
  • Sidste torsdag før skoleferien er oprydnings- og boldspildag. Dagen slutter med besøg af Hjem-is-bilen. Forældreforeningen klarer udgifterne.
  • Sommerferieafslutning for alle. Elever der slutter skolegangen, modtager diplom.
  • Karlebo-sangen og Udeskole-sangen bliver sunget så ofte som muligt - find teksterne her og øv dig på at synge med :-)